Spar penge i hverdagen – Guide til at spare penge

Spar penge og få mere luft i økonomien. Vi har samlet en masse tips til, hvordan du kan spare penge i hverdagen.

Spar penge i hverdagen – Guide til at spare penge

Spar penge: Hver en krone tæller for langt de fleste. Ønsker du at have flere penge om hænderne til en lækker rejse, en større bil, eller til den lange ventede sommerferie? Så vil du i nedenstående afsnit få gode sparetips til hvordan du holder pengene på bankbogen. Mange har svært ved at forstå hvor pengene pludseligt forsvinder hen. Vi vil derfor give dig tips til hvordan du kan holde styr på din privatøkonomi, finde de bedste tilbud og rabatkoder, og hvordan du reelt set kan spare en masse penge, ved blot at ændre på få vaner i din dagligdag. Først og fremmest skal du være villig til at spare penge, da det kræver en vis indsats og (muligvis) livsstilsændringer.

Hvad er en sund privatøkonomi?

En sund privatøkonomi er noget alle burde have. Når du har en sund privatøkonomi, så betyder det kort sagt, at dine indtægter er større end dine udgifter. For at have en god privatøkonomi er det altså vigtigt at dit forbrug ikke overstiger din indtægt. At forbruget overstiger ens månedlige indtægt, er dog et problem som desværre ses hos flere danskere der har en stram privatøkonomi.

Når man har en stram privatøkonomi, så dækker indtægterne altså som regel kun med nød og næppe de faste udgifter. For så vidt muligt at undgå at havne i den situation at man skal skære alle fornøjelserne væk, har vi et bud som kan hjælpe dig med at opretholde en sund økonomi. Det er vigtigt, at man i sit månedlige budget lægger penge til side til uforudsete udgifter som tandlægeregninger, vaskemaskinen der er stået af eller f.eks. arbejdsløshed. Hvis du da har lidt penge at tage fra, kan du på den måde undgå at optage hurtige og dyre kviklån og forbrugslån.

Få overblik over din økonomi og spar penge med et budgetskema

Et budget hjælper kort sagt med at skabe et overblik over din privatøkonomi. Du kan med et budgetskema finde frem til hvor mange penge du har at gøre godt med hver måned. Og ligeledes hjælper et budgetskema dig med at prioritere dine penge bedst muligt. Det er vigtigt at du skaber et overblik over hvor mange penge du har at gøre godt med, og hvad du bruger dine penge på. Det bliver altså meget lettere for dig at prioritere dine penge, så snart du ved hvad du har at gøre godt med.

Når du udformer et budgetskema, så kan du ”nemmere” rydde op i din økonomi, da du helt præcist kan følge med i hvor dine penge forsvinder hen, og det vil på den måde blive nemmere for dig at skære unødvendige udgifter væk, eller ændre på nuværende abonnementer. Når du har et overblik over din økonomi, så undgår du altså unødvendige bekymringer, og du føler samtidigt at du har kontrol over hvor dine penge forsvinder hen. Det giver dig altså en vis økonomisk tryghed.

Læg et budget

Det er ikke specielt svært at lægge et budget eller indtaste det i et excel ark. Dog er det at lægge et budget den nemme del. Den hårde del er, at du rent faktisk kan holde dig inden for det budget du får udformet. Vi anbefaler at ligegyldigt hvordan ens livssituaion ser ud, at man udformer et budget over sin privatøkonomi. Dog er der tidspunkter i ens liv, hvor det er ekstra vigtigt at man har lagt et budget.

Det er tidspunkter som:

  • Når du har besluttet at du vil flytte hjemmefra. (Her er der mange nye regninger som skal betales, og det koster penge at få mad på bordet hver dag)
  • Eller når du skal flytte sammen med din kæreste.
  • Hvis du venter et barn. (Det siges at man minimum bruger 1 million per barn – så kom hellere i gang med at spare op)
  • Når du skal ud og investere i bolig, bil, båd eller andre større finansieringer. (Det er vigtigt at du aldrig investerer i noget som du reelt set ikke har råd til at købe)
  • Når du beslutter dig for at gå på pension, mister dit job eller der sker anden betydelig ændring i dine indtægter.
  • Når du generelt hat brug for et overblik over din nuværende økonomi.

Beregn dit rådighedsbeløb

Vi anbefaler at du regner på dit månedlige rådighedsbeløb. Det vil give dig et overblik over alle dine indtægter og udgifter. Måden hvorpå du finder frem til dit rådighedsbeløb er ved at minusse dine faste udgifter med dine indtægter. Dine faste indtægter er f.eks. husleje, telefonregning, vand/varme, fitness osv. Så snart alle dine faste udgifter er trukket fra, har du dit månedlige rådighedsbeløb. Dette beløb kan du bruge på mad, sjov og ballade, shopping, opsparing m.v.

Det er vigtigt at du finder frem til dit rådighedsbeløb, så du ved præcist hvor mange penge du har eller ikke har til at gøre godt af. På den måde bruger du ikke flere penge end du har.

Sådan sparer du penge i hjemmet

Der behøver faktisk ikke så meget til for at kunne spare en masse penge hver måned og hvert år derhjemme. Vi vil i nedenstående afsnit komme med ideer til hvordan du kan sænke dine udgifter i hjemmet, og derved spare penge til vigtigere ting.

Tænk over dit varme forbrug

De fleste danskere bruger langt over hvad de burde på varme i deres hjem. Vidste du at hvis du investerer i elektroniske termostater, at du så kan spare en masse penge? Det smarte ved elektroniske termostater er, at du både kan styre dem fra din smartphone, computer eller tablet. Derudover kan du programmere den til at skrue op og ned på forskellige tidspunkter på døgnet.

Tænk over hvilken TV pakke, telefonudbyder og internetudbyder du har

Det er vigtigt at du her virkelig tænker dig grundigt om, om du virkelig har brug for de gældende abonnementer. Du ser sikkert alligevel ikke halvdelen af de programmer du har til din TV pakke. Der er i dag mange måder at se billigt TV på. Vi anbefaler derfor at du undersøger alle mulighederne, og sammenligner TV pakker, hvis du har gjort op med dig selv, at du ikke kan undvære det. Nedgrader allerede i dag, og spar penge med det samme!

Der er tilmed et hav af valgmuligheder når det kommer til telefonudbydere i Danmark. Du kan finde super attraktive telefonpakker, hvor du i nogle tilfælde kan få inkluderet Netflix, HBO m.v. På den måde kan du spare din TV pakke væk.

Hæng dit tøj til tørre – drop tørretumbler

En udgift som danskerne bruger rigtigt mange penge på er, at tørretumble tøj, sengetøj osv. Ved at bruge tørrestativet noget oftere, kan du altså spare en hel familie for op til 1500 kroner årligt! Der er altså mange penge at spare. Derudover så slider det også mindre på tøjet, når det ”lufttørrer”.

Spar penge på forsikringer

Det kan nemt være uoverskueligt at finde den bedste forsikring, da der er utroligt mange udbydere at vælge imellem. Mange tror dog, at de fleste forsikringer koster mere eller mindre det samme, hvorfor det i bund og grund er spild af energi at bruge tid på at surfe rundt for at finde den mest attraktive forsikring. Dog anbefaler vi at du bruger 10 minutter ekstra på at kontakte forskellige forsikringsselskaber inden du beslutter dig for et. På den måde kan du sammenligne dem og få det bedste tilbud. Der er altså mange penge at spare ved at afsætte tid til det.

Hvis du allerede har et forsikringsselskab, råder vi dig til at tage kontakt til selskabet én gang om året, for at høre om de kan presse prisen ned. Det er mange villige til, så du ikke rykker over til konkurrenten.

Hvad skal jeg kigge efter når jeg vælger forsikring?

Det kan være svært at finde hoved og hale i, hvad man skal kigge efter når man optage en forsikring. Nogle af de vigtigste ting som du skal kigge på og sammenligner er følgende:

  • Hvor høj en selvrisiko har du på de givne forsikringer?
  • Hvor meget dækker de/den givne forsikring?
  • Hvad er de/den årlige pris for forsikringen?
  • Hvilke tillægsmuligheder er der til forsikringerne, og hvor meget koster de forskellige? (Det kan være udvidet forsikring til din cykel, ur osv.)

Måden hvorpå du sammenligner disse, og finder frem til det bedste tilbud, er ved at holde alle 4 muligheder op ved siden af hinanden. Der vil altid være en udbyder som er til dels billigere end de andre. Det er altså derfor ventetiden værd, hvis man gerne vil spare penge. Du kan nemt komme op og spare 3000 kr. om året, hvilket svarer til 250 kr. om måneden. Det er altså en god sjat penge, som du kan bruge til opsparing eller andre vigtige finansieringer. Og det kræver altså ikke mere end et par timers arbejde foran computeren.

Spar penge på sigt med din a-kasse

En a-kasse fungerer lige som en forsikring i og med, at det er vigtigt at du sammenligner flere a-kasser før du beslutter dig for en, da priserne også her kan veksle meget. Det kan godt være at du synes at din månedlige betaling til din a-kasse er irriterende penge. Men på længere sigt kan det dog komme dig til gavn hvis du mister dit job. Når du er medlem af en a-kasse, er du nemlig økonomisk sikret i form af dagpenge. Hvis du ikke er medlem af en a-kasse, kan du altså ikke få dette tilskud, og du vil dermed komme til at have færre penge til rådighed hver måned.

Hvis du ikke er medlem af en a-kasse endnu, anbefaler vi stærkt at du få ændret på dette. Brug hellere 10 minutter ekstra på at sammenligne udbyderne, så du får det bedste tilbud i forhold til dine behov og din privatøkonomi. Udover at du er sikret dagpenge hvis du skulle gå hen og blive arbejdsløs, tilbyder din a-kasse tilmed at hjælpe dig med at udforme dit CV, jobansøgninger m.v, så du hurtigt kan finde et job igen.

Køb genbrug til dit hjem

Det kan meget hurtigt blive dyrt at fylde et helt hjem op, skifte sofa, lamper m.v. For at spare penge, anbefaler vi, at du så vidt som muligt køber genbrug når du køber ting til dit hjem. Ofte kan du finde ”brugte u-brugte” ting som ikke fejler noget.

Du kan finde alverdens ting i fysiske genbrug, på Den Blå Avis, Gul & Gratis og mange andre steder. Det er meget normalt at folk genbruger cykler, møbler, hvidevarer og tøj. Det er endda super trendy at købe tøj i genbrug, og man kan her ofte finde skjulte skatte.

Gør brug af biblioteket

En anden måde du tilmed kan spare penge på er, ved at læse diverse ugeblade og magasiner på biblioteket. Og i stedet for at købe den nye bog af Hella Joof, som du længe har ventet på, ja så lån den på biblioteket frem for at betale 250 kr. for den. Hvis du er en læsehest, kan det altså blive mange penge i længden. Det er tilmed muligt at låne lydbøger og e-bøger på biblioteket.

Spar penge ved at være sund

Du synes muligvis dette er et underligt punkt. Dog kan jeg sikre dig, at du kan spare mange penge ved at holde dig sund og dyrke motion. Men hvis du faktisk dyrker motion dagligt og spiser sundt, ja så kan du altså spare en masse penge på udgifter til medicin i det lange løb.

Tag cyklen på arbejde

Det kan godt være surt at skulle finde den gamle støvede cykel frem, i stedet for at tage bussen eller bilen. Men se det fra den positive side – du kommer både i form, og så sparer du en masse penge på transport posten. Det er hvad man kalder win-win!

Drop de dårlige vaner

Hvis du ryger, så er du nok godt klar over at du bruger alt for mange penge på cigaretter, som ikke just er en billig hverdags ”hobby”. Det er som sagt nemmere sagt end gjort at stoppe med at ryge eller skære ned på antallet af bajere. Men det er dog forsøget værd, hvis du vil spare penge. Der kan nemlig spares rigtigt mange penge på denne front.

En anden dårlig vane kan være at købe Take Away flere gange om ugen. Det kan meget hurtigt blive dyrt, hvorfor det burde undgåes så meget som muligt.

Vidste du, at du kan spare penge på medicin?

Når du har være hos lægen og får en recept som skal købes på apoteket, så ved mange ikke, at man faktisk kan få det meste medicin til forskellige priser, alt afhængigt af mærket på medicinen. Spørg derfor altid medarbejderen på apoteket eller din læge om din medicin findes billigere. Der findes nemlig flere forskellige producenter, som laver den præcist samme medicin, bare til en billigere pris.

Spar penge som studerende

Det er de fleste studerende som allerede har prøvet at leve af pasta med ketchup et par gange om ugen. Når man er studerende er der rigtigt mange ting man gerne vil, men det evige problem er de manglende penge på kontoen. I stedet for at optage et studielån til disse finansieringer, vil vi komme med ideer til, hvordan du som studerende kan spare en masse penge.

Vidste du, at du rigtigt mange steder kan få studierabat på tøj, mad, caféer, transport m.v.? Såfremt du har dit studiekort på dig, kan du altså få rabat rigtigt mange steder, og på den måde spare penge. Derudover anbefaler vi, at du hæver kontanter i stedet for at bruge dit kort. På den måde kan du holde styr på hvor mange penge du bruger. Det er nemt bare at køre kortet igennem, da man hurtigt glemmer saldoen på kontoen. Vi råder tilmed studerende til at spare op, inden man køber noget.

Og angående de helt basale ting så som mad, er en simpel måde at spare penge på, ved at man kun handler stort ind én gang om ugen. Lav en liste over alle dagens måltider, og skriv alle ingredienserne ned. Ved kun at handle ind en gang, undgår du unødvendige køb, køb af fastfood og restaurantbesøg.

Spar penge på madbudgettet

Der er mange måder som du kan spare en masse penge på. En af posterne som folk generelt bruger mange penge på er mad. Når man er ude og handle er der mange fristelser på hylderne, og det ender derfor nemt i ens indkøbskurv. I nedenstående afsnit vil vi give dig tips til hvordan du kan spare penge på madkontoen.

Lav en madplan og en indkøbsliste

Vi anbefaler at du laver en ugentlig madplan, og holder dig til den. Det er nemlig bevist at når man har udformet en indkøbsliste, at der kommer færre unødvendige ting ned i indkøbskurven. Det er nemmere at holde sig til hvad der står på listen, da man undgår at skulle tage impulsive beslutninger.

Undgå impulskøb i supermarkedet

Impulskøb kender vi alle til. Det er en af de største penge røvere! Din hjerne tænker, ”det koster jo kun 10 kr”. Men 10 kroner efter 10 kroner bliver lige pludseligt til mange penge i længden. Derudover kan du undgå impulskøb ved at holde dig til at hande ind så lidt som muligt. Vi anbefaler at man handler stort ind en gang om ugen. På den måde bliver du kun fristet en gang.

Kig tilbudsaviser igennem inden du går på indkøb

De fleste supermarkeder kører med ugentlige tilbud på bestemte varer. Det kan være alt fra tilbud på kylling til et skarpt tilbud på et fjernsyn. Læg derfor en plan for hvad du skal tilberede af mad i løbet af ugen, og kig tilbudsavisene igennem inden du går på indkøb. På den måde kan du tage hen til det supermarked der har de bedste priser på lige nøjagtigt hvad du skal bruge. At gå efter tilbud er også en god mulighed for at f.eks. købe kød ind som kan fryses ned.

Kig på holdbarhedsdatoen inden du køber

Som de fleste ved, så stiller supermarkederne de aller nyeste varer bagerst på hylden, for at sælge de gamle først. Vi anbefaler derfor at tager varerne som står længst bag på hylden. På den måde kan du undgå at smide for gamle varer ud, inden du når at få det spist eller drukket. Derudover har de fleste supermarkeder et hjørne i køledisken, hvor du har mulighed for at købe varer med sidste holdbarhedsdato. Udnyt dig af disse, og frys evt. de varer du kan ned.

Tøm fryseren og køleskabet en gang om måneden

Der er flere måder du kan undgå madspild på. En af måderne du kan undgå at smide madrester ud på er ved at tømme dit køleskab og fryser. Du kant lave biksemad eller andre alternative gryderetter ud af rester. Ved at benytte dig af mad som du allerede har i dit køleskab, kan du altså spare penge. Derudover kan det også være, at det åbner dine øjne for nye og spændende madkombinationer.

En anden måde at undgå madspild på, er at benytte dig af en måltidskasse. Når du bestiller en måltidskasse, bestemmer du selv til hvor mange dage og personer. Her får du fragtet en måltidskasse lige til døren. Du får det præcise antal ingredienser til at tilberede retterne til valgte antal personer. På den måde undgår du at smide mad ud i skraldespanden.

Undgå at købe plastikpose med når du køber ind

Det er en god ide selv at medbringe en indkøbspose når du handler. Normalt koster en pose ca. 2,50 krone, og det kan hurtigt blive til mange penge hvis du køber flere poser hver gang du handler. 2,50 kr. efter 2,50 kr. kan altså hurtigt blive til rigtigt mange penge!

Gør brug af et selskab som leverer dagligvarer

Det er hos mange travle danskere blevet populært at handle ind hos en online dagligvare forhandler så som nemlig.com. Her kan du via din smartphone, computer eller iPad bestille de ønskede varer og få dem leveret til døren. På den måde er det nemmere at undgå spontane indkøb af unødvendige ting og usunde madvarer.

Lav madpakke i stedet for at købe frokost

Når du handler ind til ugen, så husk at have frokosten i tankerne. Udgifterne til morgenmad og frokost i kantinen, på tanken eller andetsteds, kan hurtigt blive meget dyrt. Du kan altså spare en stor sum penge ved at have rester med til frokost eller selv købe ind til at lave frokost. Lav derfor så vidt som muligt altid en stor portion aftensmad, så der er til frokosten. Vi anbefaler tilmed at du spiser morgenmad hjemmefra.

Spar penge på dine drikkevaner

En af de nemmeste måder at spare penge på hvis du er til sukkerholdige drikke, er simpelthen bare at begynde at drikke vand i stedet. Udover at du sparer penge, så er det altså også meget sundere at holde sig til vand. Du finder ikke andre billigere altenativer end vand, hvorfor du kan spare mange penge ved at holde dig til vand.

Spar penge på transport

Der er mange måder man kan spare penge på transport på. Det er selvfølgelig ikke muligt for alle at tage cyklen på arbejde, i skole osv., men hvis det er, så anbefaler vi klart at man gør det. At få repareret slangen på ens cykel, er langt billigere end at betale for benzin, togkort osv.

Har du overvejet at sælge din bil?

Der er altså mange som til dagligt kører bil, men som egentligt godt kunne finde en anden og billigere måde at transportere sig selv på arbejde. Det er for mange bare ren ’luksus’ at have en bil. Men udover benzinen som er utrolig dyr i Danmark, så hører der altså også mange andre udgifter hertil så som reparationer, forsikring og ejerafgifter.

Hvis du derfor har en bil, men i bund og grund godt kan undvære den, så overvej at sælge den. Du kan muligvis godt få en god sjat penge for den, som du enten kan bruge på at afbetale på gæld, eller du kan sætte pengene ind på en opsparingskonto.

Hvis du står i den situation og ikke kan undvære din bil, så anbefaler vi at du fylder benzin på om formiddagen eller sen aften, og ikke sidst på ugen. Det er for næsten alle tankstationer gældende, at de kl. 10 om formiddagen og kl. 22 om aftenen ændrer priserne på benzin, hvor det ofte kan blive op til flere kroner dyrere. Hold dig desuden fra tankstationerne langs motorvejsen, da benzin priserne her altid er højere. Du kan derudover via en app på telefonen finde de billigste benzin priser tættest på dig.

Hvis det giver mening, så overvej altså at bruge din cykel i stedet eller offentlige transportmidler. Du vil blive chokeret over, hvor mange penge du vil spare.

Spar penge når du skal fra den ene landsdel til den anden

Bor du i København og skal du til fyn, jylland eller omvendt, kan du altså spare en masse penge ved at tænke dig om inden du tager afsted. Først og fremmest kan du i dag komme super billigt over storebæltsbroen ved at benytte dig af flix busser, eller du kan på forskellige hjemmesider eller facebook finde andre at køre med. Ud over at du sparer en masse penge, møder du også nye mennesker.

Andre måder, at spare penge på

Der er altså et hav af måder som du kan spare penge på, og dermed få en bedre privatøkonomi. Nogle andre tiltag du kan tage for at spare penge vil vi komme yderligere ind på nedenfor.

Er du medlem af folkekirken?

Er du blevet døbt, konfirmeret og måske gift? Ja, så er du medlem af folekirken. Hvis du alligevel ikke er troende og aldrig går i kirke, burde du måske overveje at skære denne udgift væk. Du kan meget hurtigt spare et par hundrede kroner om måneden ved at melde dig ud af folkekirken.

Spar penge ved, at sørge for, at dine regninger bliver betalt til tiden

Selv om det er træls at betale regninger, så er det noget vi alle skal gøre. Men hvis du ikke betaler dem til tiden, bliver de endnu mere sure at betale, da der her kommer gebyrer oveni. Vi anbefaler at du tilmelder dig betalingsservice til dine faste udgifter så du ungår rykkerbreve.

Derudover er det en god ide at du en gang hvert halve år gennemgår din privatøkonomi og dine faste udgifter. Du kan nemlig være heldig at finde bedre tilbud på dine nuværende abonnementer som din TV pakke, forsikring, internet eller telefonpakke.

Spar penge ved at sammenligne priser på internettet

I dag bruger langt de fleste aldersgrupper elektronik. Om end det er i form at en mobiltelefon, iPad, computer eller lignende. Du kan derfor finde stort set alt online, om det er elektronik, forsikringer, tøj, flybilletter eller hvidevarer. Du kan spare rigtigt mange penge (og tid) ved at sammenligne priser på dit næste køb  på nettet.

Det er lidt ligegyldigt hvilket produkt du er på udkig efter. Der findes stort set en sammenligningstjeneste til alle produkter på nettet. Nedenfor finder du en guide til hvordan du nemmest finder frem til produktet til den bedste pris.

Find en sammenligningstjeneste og spar penge

Det første du skal gøre, inden du kan finde dit produkt til den bedste og billigste pris er, at finde en sammenligningstjeneste som sammenligner det/de produkter du leder efter. Du kan hurtigt finde en sammenligningstjeneste ved at søge efter det på Google med det produkt du er på udkig efter eller i samme kategori. Så snart du har fundet en sammenligningstjeneste som medtager produkter fra alle mulige forskellige sider, får du et større overblik over, hvad du kan få til de forskellige priser på markedet.

Du kan altså både spare tid og en masse penge ved at bruge en sammenligningstjeneste.

Find den rette butik eller udbyder

Så snart du har kigget sammenligningstjenesten igennem, skal du nu beslutte dig for hvilken butik eller online udbyder som du vil benytte dig af, og købe dit produkt fra.

Udover at finde den rette udbyder som tilbyder den bedste pris, er der også andre faktorer som vi anbefaler at du kigger på:

  • Først og fremmest anbefaler vi at du finder ud af om der er gratis levering, eller om det koster noget. (For hvis leveringen er dyr, kan det måske betale sig at finde sit produkt andetsteds)
  • Er der nogle bestemte regler og vilkår i forhold til produktet? Dette gælder især hvis du er på udkig efter en forsikring, mobilabonnemt, TV abonnement m.v)
  • Er du sikker på at den side du er inde på er en troværdig side? Vi anbefaler altid at du undersøger dette nærmere inden du køber noget.
  • Undersøg tilmed om siden har fået gode eller dårlige anmeldelser fra tidligere kunder.

Disse faktorer er altså punkter som vi råder dig til at gennemgå, inden du beslutter dig for et køb.